Permalink

0

Platformen på plads

Vi har haft sindssygt travlt, og hvor er det fedt! Over de sidste måneder, faktisk siden nytåret, har vi lavet en masse forbedringer i Meebox, som kommer til at danne fundamentet for hvordan vi vil drive hostingvirksomhed i fremtiden.

Vi har flyttet omkring 15.000 webhoteller fra vores gamle driftsmiljø til nye servere i et helt nyt driftsmiljø. De gamle servere var opsat over tid siden 2011, og trængte til både opdatering, optimering og ensretning. Det er gjort, og alle kunder er blevet flyttet – Eller opgraderet, som vi har formuleret det, for selvom processen har været gennemsigtig for kunderne, er de nye servere mærkbart hurtigere end de gamle. Det er reelt en opgradering, som giver vores kunder nogle af de hurtigste og mest statbile webhoteller man kan få – uden ekstra omkostninger, naturligvis. Det betyder også, at vi har platformen på plads til de næste mange, mange tusinde kunder.

Mens det tog nogle uger at få de tekniske procedurer på plads ift. at flytte filer, databaser, mailkonti, opdatere DNS, håndtere websites hvor vi ikke kan styre DNS mv., var det ikke teknikken, som var den største udfordring – det var kommunikationen. Da programmet først blev sat i gang flyttede vi 5-10 webhoteller ad gangen, 24/7 over et par måneder. At teknikken bare virker, er en selvfølge. Det, som virkelig gjorde projektet til en success, var nøje planlagt og eksekveret kommunikation med vores kunder.

Generel oplysning til alle inden projektet startes. Konkret oplysning til den enkelte kunde X dage/uger før det var “deres tur” (ekstra kommunikation og påmindelser i særlige sager, hvor det er nødvendigt at kunde aktivt forholder sig til en række spørgsmål). Mulighed for at kunden selv kunne tilpasse tidspunkt for opgradering efter eget ønske. Kommunikation da vi gik i gang, og da vi var færdige. Over 99,999% af alle opgraderinger gik fuldstændig gnidningsfrit. Det er noget, som vi er enormt stolte af, og noget vores kunder er rigtig, rigtig glade for!

Vi har skiftet hele vores SAN (data-opbevaring) ud. Jeg skrevet et længere indlæg på Meebox’ blog om det. Det var nødvendigt at belyse. Til gengæld er hastigheden på roterende harddiske ikke længere en bekymring. Det er en investering vi har gjort for både at give vores kunder det bedst mulige produkt i Danmark, men som også vil være platformen vores virksomhed skal vækste på de kommende år.

Endnu engang skulle vi flytte data. Til gengæld var der ikke behov for kommunikation i dette projekt, da vi har kunnet gøre det on-the-fly mens alle systemer har kørt videre. Ret sejt og rigtig nørdet – et projekt som bl.a. indebar en custom locking-daemon til LVM og et større abstraktionslag over LVM’s pvmove funktionalitet. Teknikken er dog, upåagtet af hvor spændende den er, underordnet – summa summarum er, at projektet blev gennemført og alle kunder blev flyttet til endnu hurtigere systemer uden, at én eneste bemærkede det.

Vi har opnået alt det, som vi i starten af året lovede vores kunder. For samtidig har vi i foråret udviklet og lanceret helt nyt kontrolpanel til vores webhoteller, der – efter vores mening – er vores konkurrenters langt overlegent. Det fåes simpelthen ikke bedre eller lettere at bruge. Vi har tilføjet en såkaldet PHP-Selector, der gør vores kunder i stand til at tilpasse deres webhotel med PHP-version, moduler, udvidelser og konfigurationer, præcis som de skal bruge det. Ny mulighed for SSH og GIT adgang gør vores webhoteller idéelle for udviklere, og vi har fået sat en række forsvarsværker ind, der håndterer stort set alle indgående DDoS angreb og beskytter vores egne og vores kunders systemer mod udfrakommende angreb.

Sidst, men ikke mindst, har vi lanceret et helt nyt produkt, som ikke findes andre steder i Danmark: Managed VPS. Alle fordelene, man som kunde kender fra webhoteller, kombineret med egen server for maksimal hastighed, stabilitet og skalérbarhed. Vi har fået de første kunder på systemet (webbureauer, større webshops, portaler og lignende) og kan se to ting. Dels løser produktet kundens problem, og der er efterspørgsmål efter produktet! Omvendt er det også svært at sige nej til et så godt produkt til en så skarp pris! Læs mere om det HER.

Det næste halve år bliver lige så spændende, og der bliver lige så meget fart på! Vi kommer med nye, spændende tiltag i Meebox, både for nye og eksisterende kunder. Bl.a. kommer der helt nye tiltag på webhotel-fronten, som ikke tidligere er set i Danmark. Derudover kommer der stor fokus på Cloud.dk, hvor vi har et par overraskelser under opsejling.

Author: Anders Eiler

Anders er serie-iværksætter, programmør og teknisk chef hos Meebox. Uddannet cand.polyt ved Aalborg Universitet og tosset med det meste sport.

Skriv et svar

Required fields are marked *.