Permalink

1

Jeg skal skrive speciale på AAU i samarbejde med Meebox!

AAU Logo 2012

Aalborg Universitets nye logo – Ad nye veje.

Det sidste halve år har jeg kun studeret på kvart tid – ca. 12 timer om ugen – fordi vi har haft så travlt i Meebox, at jeg simpelthen ikke har kunnet rumme begge dele. Det er en ordning jeg har fået lavet sammen med universitetet, som betyder, at jeg ikke bruger så meget tid på studier her og nu, men til gengæld tager det et år længere at komme kandidatuddannelsen (det kommer jeg med nogle tanker omkring senere). Nu er jeg så nået dertil i forløbet, at jeg skal til at kigge på mit speciale til afslutning af kandidatforløbet.

I den forbindelse har jeg fået OK til, at mit speciale-projekt kan blive lavet i samarbejde med Meebox! Det lyder måske ikke af noget særligt, men for mig er det kæmpe stort! Det betyder, at jeg kan få lov til at bruge et helt (måske halvandet) år på at fordybe mig i et emne, som interesserer mig og som samtidig er aktuelt og relevant for min virksomhed! Det kunne ikke være bedre!

Softwareudvikling

Det præcise fokusområde for specialet er endnu ikke fastlagt. Det skal jeg have defineret med min vejleder i slut august/start september. Men jeg ved, at det kommer til at være indenfor softwareudvikling og med fokus på udviklingsprocesser. Jeg kommer formodentlig også til at tage del i hans forskning indenfor værdiskabende softwareudvikling, som skal forsøge at opsætte nogle metrics for, hvornår og hvordan softwareudvikling er værdiskabende for en virksomhed eller kunde med udgangspunkt i Essence.

Ved at have fokus på udviklingsmetoder har jeg samtidig et håb om, at det vil gøre mig til en bedre projektleder indenfor softwareudvikling. Især projektledelse finder jeg også rigtig spændende, så de kompetencer håber jeg også at kunne styrke i forløbet. På 9. semester har jeg bl.a. tilmeldt mig et valgfrit kursus om netop projektledelse i al almindelighed.

Blog om forløbet

Jeg har oprettet en kategori som hedder “Master Thesis”, hvor jeg planlægger løbende at blogge om mit speciale, forløbet, forskningen og ikke mindst produktet der skal laves. Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg skal gøre denne del af bloggen på dansk, engelsk eller begge dele (jeg har allerede spurgt g+ og twitter, men gode råd er også velkomne her). Lige nu hælder det mest til, at jeg bare fortsætter på dansk.

Det primære produkt af forløbet bliver det stykke software jeg kommer til at udvikle samt den rapport, som dokumenterer hele forløbet samt mine fund undervejs. Bloggen bliver sekundær i forhold til disse, men min forventning er stadig, at den kommer til at indeholde nogle spændende indlæg om de ting, som jeg opdager og lærer hen ad vejen.

Produktet

Det er stadig lidt for tidligt at afsløre alt for mange detaljer om produktet, men jeg sige følgende om det:

  • Det er (naturligvis?) relateret til mit arbejde i Meebox. 
  • Det vil vende op og ned på webhosting som vi kender det i dag.
  • Det er nytænkende, innoverende og skide smart!
  • Det bliver udviklet fra bunden, og jeg har endnu ikke set nogle europæiske virksomheder som tilbyder noget løbende.

Ved at lave dette produkt/projekt i samarbejde med Meebox, og ved at koble det sammen med ekspertisen i IS (Information Systems) gruppen på AAU, med fokus på softwareudvikling og værdiskabende softwareudvikling, er jeg overbevist om, at det ikke kan gå helt galt. Faktisk har jeg en idé om, at det kan blive rigtig godt!

Som sagt komme alle indlæg som omhandler mit forestående speciale-studie til at ligge i “Master Thesis” kategorien (ude til højre), så følg med hvis du er interesseret. Der er ikke så meget mere at fortælle om det nu, men da jeg netop i dag har fået afklaret forholdene, finder jeg det oplagt at lægge ud nu. Der kommer nyt så snart jeg har det! Det bliver hammer-godt! #win

Author: Anders Eiler

Anders er serie-iværksætter, programmør og teknisk chef hos Meebox. Uddannet cand.polyt ved Aalborg Universitet og tosset med det meste sport.

1 Comment

Skriv et svar

Required fields are marked *.