Permalink

11

Har du noget at skjule?

Hvis ikke du har noget at skjule, har du vel heller ikke noget imod, at nogen kigger dig over skulderen. Har du? Samtidig kan vi spørge os selv, om vi er ude på et skråplan, hvor privatlivets fred ofres i “den gode sags tjeneste” (eller, det kalder de det i hvert fald).

Alt imens der bruges dage ud og dage ind på at gisne om, hvor meget Edward Snowden endnu har afsløret, ligger det fast at han har søgt politisk asyl i Ecuador. Måske et meget klogt træk, nu hvor Amerikanerne virker opsatte på at få ham udleveret. Det kan man vel heller ikke bebrejde dem. Som de selv siger, har han afsløret detaljer, som har udgjort en enorm uoprettelig skade for dem selv og deres allierede. Fair nok – det er aldrig rart at blive taget med fingerne langt nede i kagedåsen.

Så på samme måde, som der i forgårs blev opstillet forslag om at oprette en ny “telt-opstiller-uddannelse“, blev der straks efter 9/11 gennemført terror-pakker og logningsbekendtgørelsen. Den der fisk, som pålægger alle teleselskaber at opfange og gemme (og hold nu fast): Samtlige opkald, sms’er, e-mails og hvilke hjemmesider du besøger, samt ikke mindst hvornår du gør det og hvor du befinder dig idet du gør det.

Logningsbekendtgørelsen og 1 billiard logs senere

I skrivende stund er der opsamt lidt mere end et tusinde milliarder logs (eller ca. ~1.162.000.000.000). Den omfattende logning er en del af Terrorpakke II, som skulle gøre det lettere for politiet og PET at fange terrorister i opløbet. Til dags dato har de mange milliarder logs ledt til én faktisk sag – et relativt harmløst netbankindbrud. Lige præcis denne overvågning kan vi dog tage det rimelig roligt omkring. Jovist ved “de”, hvad vi laver, hvor og hvornår, men de kan ikke bruge de enorme datamængder til en flyvende fis.  Én ting er at pålægge teleselskaberne at foretage denne overvågning med “national sikkerhed” som årsag, men at de ikke engang formår at fastsætte et dataformat som efterfølgende kan bruges – ja, skal vi grine eller græde?

Næste version af overvågning – ifølge onde tunger – er NemID. Det program du skal installere med fulde administrator-rettigheder, som politikerne ikke vil afvise kan lave “data-opsamling hos borgerne”, men gerne vil bekræfte at politiet godt må gøre. Det er dog stadig gisninger, så lad os rette fokus tilbage på hvad vi nu ved noget om: PRISM.

Vi ved som et faktum, at Google læser alle e-mails, som går ind og ud af Gmail. Det samme gør Microsoft med Outlook365, Hotmail, Skype etc. Jeg har selv oplevet, at URL’er som kun fandtes i e-mail jeg sendte ud, pludselig blev indexerede. På samme måde som andre oplever, at hvis de modtager eller afsender mange e-mails om et givent emne, får de pludselig mange adwords-reklamer omkring dette. Facebook udleverer oplysninger. Det samme gør Apple. Om nom nom! Amerikanerne bliver ikke data-sultne lige forløbig.

Hvad så med Open Source? Det er da sikkert nok, ikke? PHK gav for nyligt i en blog på v2 et par gode argumenter for, hvorfor vi end ikke der kan vide os sikre. Har NSA også bagdøre i Open Source? Det er bestemt ikke umuligt (tænk på deres økonomiske og politiske magt), og i takt med, at vi får mere og mere information fra bl.a. Snowden, og man lægger 2 og 2 sammen, virker det ikke utænkeligt. Det er måske lige på grænsen, men tag og læs Reflections on Trusting Trust bagefter. “The moral is obvious. You can’t trust code that you did not totally create yourself.” – Det er bestemt ikke uinteressant.

Overvåger “de” overhovedet de rigtige?

Vi, som ved noget om IT, IT-sikkerhed og datalogi i al almindelighed har i mange år sagt, at det fandt sted. Det interessante er i virkeligheden nu, at det er kommet frem i lyset, så alle og enhver kan forholde sig til det. Der skal nok en nærmest uoverskuelig stor bevægelse til at ændre på det (det er trods alt NSA, som vi er oppe imod). Jeg finder det pardoksalt, at al denne overvågning efter sigende bruges til at sikre National Sikkerhed (både i Danmark og især USA), alt imens SKAT meget gerne vil læse disse data (næppe aht. National Sikkerhed), og det ærligt talt ikke kræver en lang videregående uddannelse at skjule sig i dette overvågnings-virvar. Bevares, vi har slet ikke kigget på analog overvågning (videokamera på gaderne, agenter i felten osv.), men en privat VPN forbindelse eller en tur igennem Tor hjælper dig langt hen ad vejen. Og så er vi tilbage til udgangspunktet:

Har du noget at skjule? De, som har noget at skjule, kan godt gemme sig. Samtidig bruges der millioner af kroner på at overvåge alle os andre. Hvad er meningen egentlig?

The road to Hell is paved with good intentions. 

Author: Anders Eiler

Anders er serie-iværksætter, programmør og teknisk chef hos Meebox. Uddannet cand.polyt ved Aalborg Universitet og tosset med det meste sport.

11 Comments

  1. En lille sidehistorie. Da jeg forsøgte at finde et top-billede til dette indlæg, søgte jeg på Google Images efter: “Har du noget at skjule?”. 9/10 på side et og to var enten en politiker eller gammel cykelrytter. Derefter opgav jeg at finde et…

  2. Min ven Kasper Bergholt (kasperbergholt.org) gjorde mig lige opmærksom på at MetroXpress i dag bringer en YouGov undersøgelse som viser, at 43% af danskerne er Ok med, at Facebook, Google osv. udleverer deres personfølsomme oplysninger til NSA, og at vi i Danmark bliver overvåget online som vi gør. Skræmmende tendens…

  3. Fin artikel!

    Indtil videre gør de enorme mængder af data, at man trods alt er sikret en smule privatliv. Men det er kun et spørgsmål om tid, så bliver disse datamængder pludselig overkommelige at håndtere.

    I øvrigt er videoovervågning vel efterhånden digital og ikke analog. Ansigtsgenkendelse er nærmest triviel og bevægemønsteranalyser lige på trapperne.

  4. Gode pointer. George Orwell har ikke levet forgæves.

    Du mente nok: “The road to hell is paved with good intentions”.

    • Rejsekortet… Ja, det er en historie for sig selv, som kommer senere. Én ting er det fuldstændig vanvittige beløb, som det har kostet at udvikle. Noget helt andet er dets (mangel på) funktionalitet, og endelig selvfølgelig overvågningsaspektet.

Skriv et svar

Required fields are marked *.