Fra webhotel til cloud.

At finde den rette webhosting-løsning handler i høj grad om en kombination af behovsafdækning og forventningsafstemning. Fejler en af de to, bliver det en dårlig oplevelse for både kunde og leverandør. Start med at spørge dig selv: Hvad har jeg faktisk brug for?

Forskellen på et delt webhotel, værende dem til til en 10’er eller et par 100 pr. måned, og en web-cluster løsning, hvor en række af servere med forskellige formål arbejder sammen for tilsammen at have de nødvendige ressourcer for at kunne vise én hjemmeside, er selvsagt stor. Et billigt webhotel egner sig til hosting af hjemmesider, der har behov for den kvalitet, som der ligger i en discountvare, mens jeg finder det er direkte uansvarligt at missionskritiske hjemmesider, store webshops mv. hostes på delte webhoteller.

Uanset om jeg her taler om en løsning til 10kr eller 10.000kr pr. måned, antager jeg at oppetiden, driftsstabiliteten og funktionaliteten af produktet er i orden. Selvom et webhotel koster en 10’er, skal det være online og tilgængeligt. Fokus er i stedet på skalérbarhed!

Hvad sker der, når din webshop pludselig kommer i TV, eller dit koncept får positiv omtale på forsiden af Børsen? Svaret er et rungende “ingenting”, hvis ikke din hostingløsning kan følge med og vise din hjemmeside til de mange samtidige nysgerrige besøgende.

Når du som hjemmesideejer skal finde den rette hostingløsning til din hjemmeside, er først behovsafdækningen og dernæst forventningsafstemningen med leverandøren nøglen til success.

Behovsafdækning

Behovsafdækning handler om, at du skal se dig selv dybt i øjnene, og svare (realistisk!) på en række spørgsmål om dine behov til webhosting. En indledende, men på ingen måde fuldt dækkende liste af spørgsmål, kan inkludere:

  • Hvilken funktion har hjemmesiden? (blog, webshop, intranet, community etc.)
  • Er hjemmesiden missionskritisk? Hvis ja, i hvilket omfang og hvorfor?
    • Hvilket impact har det på dig og/eller dine kunder/brugere, når nedetid indtræffer? (ja, når – ikke hvis).
    • Hvilke foranstaltninger skal foretages for hurtig reetablering af forbindelsen ifm. udfald? Krav til redundans mv.
  • Hvem udvikler hjemmesiden og hvor stor er fleksibiliteten ift. at lave ændringer i hjemmesiden, med henblik på optimering?
    • Husk, at en hjemmeside aldrig kan afvikles hurtigere, end dens kildekode tillader! God hjemmesidedrift er en kombination af god hosting og en korrekt opsat hjemmeside.
  • Hvor mange besøgende har hjemmesiden, og hvor kommer de fra? Både når der er stille, på en normal dag, og når du havner på forsiden af Børsen!
    • Hvis besøgende kommer fra hele verden, kan et CDN (Content Delivery Network) være en fordel!
  • Hvad er krav og forventninger til skalerbarhed på kort og lang sigt?

Det handler om at få afdækket nuværende og forventede fremtidige behov. Ved at kende de fremtidige behov, er det muligt at designe en hostingløsning, som over tid kan skalere til at matche behovet uden, at det kræver, at hele løsningen laves om.

Du behøver som hjemmesideejer ikke have en teknisk forståelse for hvordan din hjemmeside virker, eller hvilken hostingløsning der er den rette, men det er nødvendigt at du kender dine krav og behov til, hvordan du ønsker hjemmesiden skal driftes. Det er udgangspunktet for, at nogen, som ved mere om både hjemmesideudvikling og hjemmesidehosting end dig, kan rådgive dig korrekt.

Forventningsafstemning

Når du har gjort dig klart, hvad dine behov til hosting er, skal du i samarbejde med en leverandør have designet den rigtige løsning. Mange af de kunder, som jeg har arbejdet med i Meebox, skal ikke bruge mere end det, som et af vores billige webhoteller kan levere. Det er en løsning, hvor flere kunder deles om samme server. Afhængigt af størrelsen på webhotellet har man adgang til en større eller mindre del af denne delte server. Den type løsning passer rigtig godt til personlige hjemmesider, visitkorthjemmesider og små webshops. Med i prisen er support på selve webhotellet, ligesom man kan have sin e-mails hosted på webhotellet.

Omvendt er der også mange kunder, som ikke indser, at de skal bruge en større hostingløsning. Større hjemmesider med mange samtidige besøgende eller behov for stor skalerbarhed kan ikke klare sig med et delt webhotel. Hvis nogen fortæller dig det, lyver de. Hvis du har din hjemmeside i et delt miljø, og den bliver utilgængelig grundet mange samtidige besøgende, er det nemt at give skylden til hostingudbyderen. I virkeligheden bør du kigge indad – du har fået det produkt, du har betalt for, men burde måske have haft en større løsning.

Min (måske åbnetlyse?!) erfaring er, at de fleste ønsker højeste mulig oppetid (gerne 100%, selvom jeg igen-og-igen prøver at forklare, hvorfor det ikke er muligt!), højeste mulige performance (hint tilbage til sammenspillet mellem hjemmesidens kildekode og den underliggende hostingplatform) og en form for sikkerhed, så deres side altid kører videre. Høj oppetid, god performance og sikkerhed kan jeg og Cloud.dk sagtens levere – men det kræver, at en anden del af forventningsafstemningen falder på plads; Prisen. Jo før det accepteres, at kvalitet kommer med en pris, dets lettere bliver det at leve med – og så kan vi begynde at tale sammen! Til gengæld bliver resulteret tilsvarende bedre.

Det handler ikke om at vælge den ene udbyder fremfor den anden. Jeg kan til fulde stå inde for mine forretninger i Meebox og Cloud.dk, for jeg ved, hvad de kan levere. Det handler i højere grad om dialog mellem kunde og leverandør, så den rigtige løsning leveres, der opfylder de krav og behov kunden har. Hertil kræves både en forståelse af, at et webhotel til 10kr. eller 100kr. pr. måned ikke altid er den rette hostingløsning, men også en forståelse af, hvad de forskellige hostingprodukter kan levere kontra hvad du skal bruge.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Moving to Copenhagen

Der er langt fra Storvorde (ja, det hedder byen!) hvor jeg voksede op, 12km øst for Aalborg, til København, hvor min kæreste og jeg bor i dag. Der er ikke bare langt; der er “ræti” langt! Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor?

Fordi det er nødvendigt!

5 år har jeg fungeret som CTO i Meebox med udgangspunkt i Aalborg. De første 3,5 var intet problem, idet virksomhedens størrelse og natur gjorde, at alle medarbejdere sad decentralt. De sidste halvandet år var mere komplicerede, idet virksomheden er vokset. Både kunder og omsætning, men også antallet af medarbejdere, ansvaret og hvad der følger med.

Der findes masser bøger om det, at arbejde remote og distribueret. REMOTE af Jason Fried er en af de mere kendte (som iøvrigt kan anbefales!). Samtidig findes der lige så mange værktøjer, som gør samarbejde på tværs af kontorer og lokationer nemt; Trello, Skype, Slack, Jira osv. osv.. De er da også alle testet, vejet og fundet for lette. For på samme måde, som der ikke findes to ens organisationer, har vi blot måttet erkende, at selvom det virker for nogen at arbejde remote, så virker det ikke for os. Derfor var løsningen også ligetil: Alt samles i København.

Valget af København til vores hovedkontor var også ligetil. De fleste medarbejdere boede i forvejen i/omkring København, vores datacenter ligger her, og majoriteten af vores samarbejdspartnere er også i København. Det er her, det sker, når det drejer sig om IT-hosting i Danmark.

Vi har brugt lang tid på at finde ud af, hvad det var vi manglede, dengang vi arbejde decentralt, for præmissen for at løse et problem er selvfølgelig, at man kender problemstillingen. Alle funktioner kan tage en, to eller tre dage remote ind imellem. Andre funktioner kan tage længere perioder remote, fx udviklere som er dedikerede til et projekt, mens der også er nogen, som mere eller mindre har kunnet arbejde permanent remote – fx kundeservice. På trods af det, er vores erfaring, at det fungerer bedre, når man sidder sammen. Skype og Slack kan ikke afløse daglige face-2-face møder og koordineringer, selvom de udgør udmærkede erstatninger i mangel af bedre.

Som leder manglede jeg imidlertid nærhed. Du kan arrangere nok så mange status- og koordineringsmøder, aftale og uddelegere arbejdet, men uden daglig tilstedeværelse mister du følelsen af, hvad der rør sig. Uden det kan du ikke være en effektiv leder. Jeg kunne i hvert fald ikke. Hvad så? …

Jeg bruger stadig Trello til projektstyring, Jira til udviklingsprojekter og Confluence til dokumentation, på trods af, at jeg og de fleste andre i Meebox er på kontoret hver dag. Det er nødvendigt for at holde overblikket, på trods af daglige stand-up møder og ugentlige koordineringsmøder. Til gengæld giver tilstedeværelsen nærhed – noget så simpelt som at høre, om en kollega har haft en god weekend – og det gør, at jeg hele tiden har fingeren på pulsen. Som CTO i Meebox/Cloud.dk, der konstant junglerer en håndfuld interne udviklingsprojekter, leverancer til kunder og normal drift og vedligeholdelse, er det nødvendigt for at have overblikket og styre virksomheden i den rigtige retning i en branche, hvor målet rykker sig kvartal for kvartal.

Ville jeg gerne tage i Gigantium og se Aalborg Håndbold spille bold hver lørdag, efterfulgt af AaB på stadion om søndagen? Ja da! Det er imidlertid henvist til TV (når der er tid…), for det er nødvendigt, at jeg bor og lever i København, for at udføre mit arbejde og passe virksomhed.

How bad do you want it?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Vision Development – Balancing software innovation and business models.

Det er et år siden, at jeg sidst har skrevet på bloggen. I mellemtiden har jeg fået afsluttet min uddannelse ved Aalborg Universitet, og kan nu kalde mig cand.polyt. – Softwareingeniør. Dette indlæg kommer til at handle om mig speciale, som jeg bestod min kandidatuddannelse med i januar i år. Den originale rapport er 134 sider lang. Dette indlæg indeholder en kort opsummering samt præsentation af the beef.

IMG_0570
Projektrapporten fra mit speciale.

 

Abstract

Flg. afsnit er direkte oversat fra Abstract i projektrapporten.

Under udviklingen af prototypen i et eksternt projekt, havde teamet svært ved at sikre sig, at det, som de udviklede, faktisk også var det, som kunden ønskede. Dette projekt (specialet, red.) præsenterer en ny udviklingsprocess kaldet Vision Development, og præsenterer et case study hvor Vision Development bliver anvendt. Ved at bruge Vision Development havde teamet, SCRUM Master, Product Owner og kunden en metodologi, som hjalp dem med at styre projektet gennem en fælles produktvision som mål at styre efter. Formålet er at sikre, at teamet laver den software, som kunden ønsker, men samtidig også, at den software som kunden tror, at han ønsker, faktisk også er den, som han skal bruge.

Vision Development bygger på SCRUM og Essence som fundament ved at tilføje forskellige metoder og værktøjer til den kendte udviklingsprocess. Det anvender også Business Model Canvas af Osterwalder og Pigneur for at give forståelse for, hvordan produktet passer ind i kundens forretning. Derudover anvendes Business Patterns af Gassmann, Frankenberg & Csik, for at give forståelse for, hvordan kundens forretning passer ind i markedet, samt hvilke centrale processer den består af. Med denne viden er kunden og product owner i stand til at lave en produktvision som projektet kan styre efter.

Dette projekt beskriver hvordan den første produktvision laves, og hvad man gør, når det er nødvendigt at revidere denne for at inkludere ændringer, nye features eller krav. Et behov for ændringer i produktvisionen kan opstå både internt fra teamet og externt fra kunden. Ved også at basere metodologien på Essence er software innovation en naturlig integreret del af udviklingsprocessen, som faciliterer et miljø, hvor der opmuntres til, at nye ideer undersøges og testes. Rapporten beskriver to måder at evaluere nye ideer for at sikre, at disse er ønskværdige og kan betale sig, før end de implementeres. Ændringer til produktvisionen kan ligeledes opstå eksternt, eksempelvis hvis kunden ønsker at produktet skal inkludere nye features eller på anden vis modificeres.

I begge tilfælde tjener Vision Development formålet at evaluere hvorvidt en ændring i visionen ønskes gennemført eller ej, ved at holde ændringen op imod forretningsmodellen (business model canvas) og forretningsmønstrerne (business patterns), således den fulde konsekvens af en implementering af ændringen på både kort og lang sigt forståes. Hvis ændringen ønskes, er det beskrevet, hvorledes produktvisionen kan blive tilpasset og ændringerne tilføjet til projektet. Resultatet er en produktvision der revideres efter hvert Sprint, for at sikre, at den til enhver tid beskriver de aktuelle ønsker og behov. Produktvisionen er fælles blandt alle parter involveret i projektet, så alle kan bruge produktvisionen som et fælles mål at styre efter. Dette skal resultere i levering af bedre produkter, som leverer præcis hvad kunden skal bruge.

 

Vision Development Model

Produktet er en model, der kan implementeres som en udviklingsmetodologi. Ved at gøre dette arbejder teamet ikke bare efter samme mål, men er i stand til løbende at ændre fokus, tilpasse eller skifte målet i takt med, at det er nødvendigt. Hvorvidt det er nye teknologier, interne ændringer eller eksterne ændringer som tvinger dette er ikke vigtigt ift. metodologien; her er det vigtigt, at de, som træffer beslutningerne, gør det på et oplyst grundlag, hvor både de kortsigtede og langsigtede konsekvenser af ens valg kendes.

IMG_0341
Vision Development Modellen som den blev tegnet og beskrevet til eksamen.

 

Vision Development Modellen er delt ind i fem faser. Forløbet er baseret på SCRUM, og skal derfor anses som en overbygning af SCRUM, der tager Visionen i betragtning.

 

Vision

Idéen med at have en produktvision opstod oprindeligt i Essence. Det er relateret til project management, men ikke i traditionel forstand. Det handler ikke om administration af ressourcer, omkostninger og planlægning, men derimod om at facilitere en innovativ process som fokuserer på at stimulere kreativitet hos alle involverede parter gennem projektet.

En vision er subject to change – det er et bevægeligt mål, som kan ændre sig i løbet af projektets forløb. Det er ikke ualmindeligt, at projekter, som definerer målet fra start og udelukkende sigter efter dette gennem hele forløbet, uden at skele til potentielle eller nødvendige ændringer undervejs, ikke leverer det, som kunden ønsker eller skal bruge. Ved at have en vision, som alle interessenter i projektet altid arbejder hen imod, men som samtidig kan ændres undervejs vha. et iterativt forløb, åbner man op for bedre styring af, hvor projektet ender, og at man leverer det, der skal bruges.

Vision Development Modellens fem faser beskrives overfladisk i det følgende.

Fase 1) Project Initiation

Formålet med den første fase er at definere projektvisionen. Hvad er det, som vi på nuværende tidspunkt sigter efter? Hvad er formålet med projektet, og hvilket produkt skal det levere ved afslutning? Dette er et samarbejde imellem kunden, project owner og udviklerne.

Fase 2) Sprint Planning

Ved starten af hvert sprint holdes product backlog op imod visionen. Hvordan skal den prioriteres for bedst at levere det, som visionen foreskriver? Den prioriterede liste af product backlog items placeres i sprint backlog, og der defineres et sprint goal.

Fase 3) Sprint Execution

I sprint execution udvikles det, der blev aftalt i sprint planning. Undervejs opstår der nye idéer af forskellig art. SCRUM foreskriver at et sprints omfang ikke udvides efter dets begyndelse. Nye idéer gemmes derfor til sprint review.

Fase 4) Sprint Review

Ved afslutningen af et sprint foretages sprint review. Her foretages en række vurderinger på baggrund af de opnåede resultater:

  • Hvordan passer det, som vi har udviklet i dette sprint, med vores Forretningsmodel?
  • Hvordan passer det, som vi har udviklet i dette sprint, med vores Forretningsmønstre?
  • Hvordan passer det, som vi har udviklet i dette sprint, med vores Vision?

Samtidig vurderes nye idéer; skal de inkluderes i projektet eller forkastes? Hvis førstnævnte laves de til product backlog items, som tages med i vurderingen og prioriteringen ved næste sprint planning.

Fase 2, 3 og 4 går i loop under hele projektets forløb. Det er dette iterative forløb kombineret med en vision, som løbende revideres af kunde, product owner og scrum master på baggrund af projektets forretningsmodel, som sikrer, at projektet hele tiden styrer hen imod det bevægelige mål.

Fase 5) Project Review

Efter alle sprints er gennemførte udføres project review, hvor der ses tilbage på projektet og det endelige produkt som helhed. Stemmer det overens med forretningsmodellen, forretningsmønstrerne og visionen? Hvis ikke, skal der igangsættes et nyt projekt for at rette op på det, som måtte være nødvendigt at rette op på.

 

VisionDevelopmentModel
Vision Development Model.

 

 

Enhver som arbejder med- eller har været involveret i et projekt, hvor slutproduktet ingenlunde stemte overens med forventningerne hos kunden, kan bruge Vision Development i fremtiden til at sikre, at projektet og produktet har den nødvendige dynamik til at sikre, at man kan sigte efter et bevægeligt mål – uanset, hvad der måtte forsage ændringen.

Personligt bruger jeg Vision Development i de udviklingsprojekter vi har i Meebox. Meebox er om nogen en agil virksomhed, hvor ting hurtigt kan ændre sig. Derfor er omstillingsparathed vigtig, hvilket Vision Development metodologien hjælper til at sikre i udviklingsarbejdet.

Jeg forventer, at der i løbet af 2015 udgives en artikel, som omhandler Vision Development. En sådan artikel vil samtidig gøre det lettere at gå til metodologien og implementere den i egne projekter.

Spørgsmål eller kommentarer til projektet og indlægget er som altid meget velkomne!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Patrick og jeg i Berlingske Business med fokus på iværksætteri

Normalt holder jeg mig udenfor mediernes søgelys (med undtagelse af, når TV2 Sporten (mis)bruger mig til reklamer for damehåndbold…). I sidste uge fik Patrick og jeg dog muligheden for at give et interview til Berlingske Business, hvor Manja Spork havde fokus på iværksætteri. Eftersom Patrick og jeg har været i gang den sidste håndfuld år, burde vi vide lidt om det.

Meebox i Berlingske

På samme måde, som jeg ikke fokuserer meget på at repræsentere mig selv i medierne (det er meget mere spændende at vise Meebox frem!), så holder jeg mig normalt også fra at tale politik. Udgangspunktet for interviewet med Berlingske Business var dog meget interessant, idet fokus lå på, hvordan iværksættere som Patrick og jeg passer ind i det danske uddannelsessystem.

Jeg tror, at vi, der vælger at gøre, som Patrick og jeg har gjort, er lidt mærkelige. Vi passer ikke ned i den kasse, der er lavet til unge i Danmark. Vi er rastløse. Vi vil skabe resultater, holde mulighederne åbne og lave noget, der giver mening. Der mangler noget i skolesystemet til at favne den type, vi er. Og jeg har indtryk af, at der kommer flere og flere af vores slags.

Hele artiklen kan læses online her: Entreprenør som studiejob. Hvis du interesserer dig for uddannelsespolitik og iværksætteri, er den de 5 minutter værd, som den tager at læse! Det er ret interessant, at forskere og folk fra DI er enige med Patrick og jeg!

(lidt fra Meebox’ instagram-bruger)

Meebox i den trykte Berlingske om iværksætteri

Hvis du selv er iværksætter og/eller har en holdning til emnet, hører jeg meget gerne fra dig i kommentarfeltet nedenunder.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

Det nye DK-Hostmaster

Vi havde i sidste uge fornøjelsen af at have Susanne og Inge fra DK-Hostmaster på besøg hos Meebox. En lille times uformel snak om dem og deres forretning, lidt om vores, samt hvad fremtiden bringer for .dk domæner. Noget af det, som overrasker mig meget, er det kæmpe bagvedliggende apparat som skal godkende selv små ændringer og beslutninger (Dansk Internet Forum, Erhvervsstyrelsen etc.) ifm. administrationen af .dk domæner. Det er ikke noget, man bare lige gør.

Dette indlæg handler om mit syn på fremtiden for DK-Hostmaster og håndteringen af .dk domæner.

Af samtalen med Susanne og Inge kunne jeg forstå, at mange registratorer brokker sig over teknikken:

  • Det er for svært at registrere domæner med e-mail formularen.
  • Domæne-redelegering er besværligt.
  • Der mangler EPP-koder.
  • etc. etc.

Dette indlæg handler ikke om de tekniske ting. Jeg har selv programmeret løsninger til Meebox, som integrerer med DK-Hostmaster. Nej, det var ikke en spændende opgave, men det skulle gøres én gang, og så har det fungeret upåklageligt til registrering og redelegering af mange, mange tusinde .dk domæner siden. Dette indlæg handler derimod om forretningsmodellen.

Det sorte får.

DK-Hostmaster (DK-H) fungerer på mange måder anderledes, end øvrige TLD administratorer. De differentierer sig blandt andet ved:

  • DK-H tilbyder slutkunden at betale fornyelse til kostpris direkte hos DK-H.
  • Slutkunden har et “selvbetjeningspanel” hos DK-H hvorfra de kan administrere, forlænge, redelegere og opdatere informationer til slutkundens .dk domæner.
  • Enhver virksomhed kan blive registrator, såfremt der indbetales et depositum på kr. 25.000,-

De fleste andre TLD administrators tillader slet ikke virksomheder i den størrelse, som jeg arbejder med, at blive direkte registrator hos dem, så her køber vi domæner igennem en re-seller. Men fælles for dem er, at de 1) ikke håndterer slutkunder, 2) ikke opererer med transparante kostpriser og 3) overlader administrationen af domænerne til registrator-virksomheden.

Problemet med DK-Hostmasters nuværende forretningsmodel.

… er fokus! Eller rettere, mangel på samme. For udover at DK-H både teknologisk og processmæssigt fungerer anderledes end øvrige TLD administratorer (herunder førnævnte, processer ift. redelegering etc.), hvilket i mange tilfælde gør, at man er nødsaget til at lave special-integrationer til .dk domæner, er problemet de ting, som man har valgt at fokusere på. Udover at være .dk administrator, fungerer DK-Hostmaster som support-organisation for slutkunderne, hvor der bl.a. skal ydes support på spørgsmål vedr. fakturering, redelegering etc.. Men det er kun en halv indsats, for det er ikke muligt for slutkunderne at registrere nye .dk domæner direkte ved DK-H.

Det betyder, at vi har en situation, hvor DK-H står for:

  • Fornyelser.
  • Redelegeringer.
  • Slutkunde support ift. de to ovenstående.
  • Teknisk support på .dk infrastrukturen.

– altimens registratoren (fx Meebox) står for:

  • Første registrering af .dk domæner.
  • Relaterede produkter såsom webhosting (et .dk domæne købes sjældent alene).
  • Slutkunde support ift. domænet og hostingen, DNS opsætning etc.

Det giver slutkunden et så broget og forvirrende billede af, hvem som står for hvad, at jeg har oplevet slutkunder, som kontakter mig og spørger, om DK-H er et fupfirma, som prøver at snyde dem for penge.

Det kræver ikke en MBA at regne ud, at den forretningsmodel ikke fungerer i praksis. Det er naturligvis muligt for registrator at sætte sig selv som “betaler”, og dermed håndtere betaling af fornyelse af et .dk domæne på vegne af slutkunden, og blot viderfakturere beløbet. Det skaber imidlertid to andre problemer. Først, så er registrator næsten nødsaget til at tage en højere pris end kr. 45,- for ikke at tabe penge på handlen. Og dernæst, hvis de endelig gør det, hvilken slutkunde, som er ved sine fulde fem, vil så acceptere den aftale og betale mere?

Argumenterne for at beholde den nuværende forretningsmodel

Ophavsmændende bag den nuværende forretningsmodel mener naturligvis, at der er en række gode argumenter for, hvorfor den skal bestå. Jeg vil nøjes med at kategorisere dem som “argumenter”.

Der tales rigtig meget om at beskytte forbrugeren – slutkunden. Beskytte dem imod kunstigt høje priser eller beskytte dem imod ondsindede personer eller virksomheder, som holder deres domæner som gidsler.

Men men men men… Jeg ved naturligvis ikke, hvem du som læser er, men hvis du har fulgt med de sidste par år, kender du også til bl.a. buydomains.dk (læs deres Trustpilot her). Ved i eget navn at registrere domæner på vegne af slutkunderne, formånede de 1) at kræve urealistisk høje priser for domænerne, 2) holde kundernes om gidsler og 3) forhindre dem i at flytte domænet væk.

Det andet argument er prisstrukturen. Ved åbent at reklamere med, at et .dk domæne koster kr. 45,- inkl. moms kostpris pr. år, sikrer det total transparens for slutkunden. Vores gæster fra DK-H løftede øjnbryn, da jeg spurgte hvad forskellen var på DK-H og Danmarks Radio. Begge sidder på et urørligt og (i nogen omfang) statsdikteret monopol-marked. Det er måske også i nogens interesse at have det sådan, og prismæssigt helt sikkert i slutkundens interesse. Det stiller imidlertid registratorerne og markedet i al almindelighed i en meget ugunstig situation.

Mit bud på det nye DK-Hostmaster.

Hvis jeg kunne designe DK-Hostmasters forretningsmodel fra bunden, ville jeg lægge vægt på følgende værdier:

  • Fokuser på at være TLD administrator, og håndter udelukkende de største registrators. Lad alt derunder fungere med en multi-tier reseller struktur.
  • Hav en prisstruktur, som tillader registrators at definere deres egne priser, udfra lukkede kostpriser.
  • Lad registrator håndtere slutkunden og al engagement med slutkunden. Herunder også fornyelse af domæner (som det er kendt fra bl.a. .com, .net og .org domæner).
  • Følg de teknologiske standarder, som anvendes af andre TLD administrators, fremfor at forsøge at opfinde den dybe tallerken igen.

Jeg er af den overbevisning, at man skal gøre det, som man er bedst til, og lade andre om resten. Vi udøver det i stor stil i Meebox, hvor de ting, som vi ikke nødvendigvis er de bedste til eller synes er særlig sjovt eller spændende, ofte er outsourced til andre partnere (fx vores datacenter-partner Netgroup eller økonomi-partner KPMG). Det samme skal gøre sig gældende her.

Jeg er helt bevidst om, at mit bud på en ny forretningsmodel vil give slutkunden højere priser, men det ser jeg ikke som et problem. .dk domæner er i forvejen langt det billigste TLD at registrere. Det er så billigt, at DK-H har oplevet opkald fra kunder, som ikke forstår hvorfor deres domæne er suspenderet grundet manglende betaling. “Det er jo bare 45kr???”. Derudover bruger registrators som Meebox og vores konkurrenter i dag meget tid, mange penge og ressourcer på at markedsføre salget af .dk domæner, uden at vi på lang sigt får noget ud af det, andet end vi gratis opbygger en kæmpe kundedatabase inde hos DK-H. Det fungerer naturligvis heller ikke på lang sigt.

Frygten for “karteldannelse” som kunstigt presser prisen op på tre eller fire gange mere, end hvad den reelt set “burde” være, tror jeg ikke på. Der vil altid være skruebrækkere præcis som Meebox var det, som dumper prisen og tager det som udgangspunkt for at gøre entré på markedet. Derefter er de andre nødsagede til at følge med. Derudover tror jeg helt generelt, at fri og sund konkurrence er bedre end monopol.

Kampen for at nå i mål med dette er lang. Meget lang. Udover tjansen som .dk administrator snart skal i udbud, så skal man igennem førnævnte Dansk Internet Forum, Erhvervsstyrelsen og iøvrigt lovgivningen, da administrationen af .dk domæner er underlagt domænelovgivningen. Nedenfor er en sammenpresset og prioriteret liste af ændringer, som jeg håber samfundet vil indføre i administrationen af .dk domæner.

  1. Fuldstændig adskillelse imellem administrator, registrator og registrant (slutkunde).
  2. Lukket forhandlerpris af .dk domæner, som tillader registrators selv at udregne deres d/b og prissætte nysalg og (vigtigst) fornyelse af .dk domæner efter egen bedste vurdering.
  3. Teknologisk compliance med “standard”-måden, som tld administration håndteres på.

Jo før, dets bedre.

Update: Mange af de idéer og tanker jeg går med, ligger ikke langt fra det, som organisationen dotDK forslog sidst, at administrationen af .dk domæner var i udbud. De tabte som bekendt udbuddet. Så må vi vente og se, hvad næste runde byder. Måske en ny spiller, eller en “bevægelse” som kan skubbe tingene i en ny retning.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

Just another day at the office…

Så fik vi endelig sat vores præg på det nye kontor i St. Kongensgade!

IMG_1708

 

Navnet er sat på glasdøren, som fører ned til gangen, hvor vi i bunden til venstre har kontor. Ligeud ligger det lille køkken. Tusinde tak til Anders fra Aalborg Skilte for at have lavet det samt hjulpet med opsætning.

Just another day at the office…

20140129_124919

 

(ja, det er mig!)

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

Næste version af WWW er på vej

Jeg havde egentlig tænkt mig at kalde denne blog for “Næste generation af iværksættere er på vej”. Så kom jeg til at tænke over, hvad det baserer sig på. Jeg snakker selvfølgelig om de nye gTLD domænenavne. Der er ikke tale om nogen teknisk opdatering, som forandrer internettet. Nej, tværtimod er der tale om alle de nye top-level domænenavne, som ICANN har modtaget ansøgninger om.

Generic Top Level Domain (gTLD)

Lidt hurtig baggrundshistorie… Vi har været vante til at bruge .dk domæner for danske hjemmesider, .se domæner for svenske hjemmesider osv. Det var starten. Så kom de første gTLD’er, som var .com, .net osv. Senest har vi set det populære .nu domæne (som egentlig er svensk, men passer godt på det danske ord “nu”, fx brugt sammen med www.blivpolitibetjent.nu) og senere .biz, .pro osv.. Nu har ICANN åbnet op for, at alle og enhver (mod den nette sum et par millioner dollars) kan ansøge(!) om at få registreret ethvert tænkeligt gTLD. Det kan blive registreret til offentlig brug eller til lukket brug.

I løbet af ansøgningsperionden er der søgt over 1000 gTLD’er, og lidt over 600 ventes at blive godkendt. De vil blive tilgængelige lidt efter lidt henover de kommende år. Nogle af de mest interessante gTLD’er som kommer er bl.a.:

  • .app
  • .bike
  • .blog
  • .chat
  • .dating
  • .email
  • .fan
  • .guru
  • .gratis
  • .mail
  • .menu
  • .ninja
  • .online
  • .shop
  • .sport
  • .web

Det spændende ved de nye gTLD’er to ting: 1) De mange nye anvendelsesmuligheder af domænenavne og Internettet iøvrigt (set fra et usability-synspunkt). 2) Om det fuldstændig ødelægger folks forståelse for, hvordan tingene hænger sammen.

Et par eksempler på gTLD’er, som er blevet ansøgt (og godkendt) indeholder alt fra .bike, .bmw, .cocacola, .app, .web, .shop, .sexy og endda .cloud (som Amazon naturligvis har søgt om til lukket brug – tak…).

Helt nye anvendelsesmuligheder

Jeg bruger i øjeblikket lidt tid på UngIværk facebook-gruppen, hvor nye unge iværksættere kan komme ind, stille en masse spørgsmål og ofte få svar. Tænk over mulighederne for nye online-iværksættere, når der kan registreres branche- eller geo-specifikke domænenavne indenfor alverdens kategorier. Hvem ville ikke gerne eje hotels.cph og lave en prissammenligningsside for hoteller i København, eller taxi.nyc og starte et taxa-selskab i New York City af samme navn (ok, lidt voldsomt når yellow-cap sidder på det hele, men tanken er da god!)?

Meebox har lavet en side til registrering af gTLD domæner. De er lidt specielle, da der er mange ting, som der tages forbehold for. Langt de fleste af de nye gTLD’er har det, som de kalder en “sunrise” periode. En periode, hvor trademark holders kan blokerer for registrering af deres varemærke. Fx er det ikke sikkert, at Coca Cola synes, at nogen skal kunne købe coca-cola.sexy og (mis)bruge det til alverdens ting. Når først de bliver givet fri, er det first come, first served. Så handler det om at være hurtig på tasterne. De første gTLD’er bliver frigivet her i starten af ’14 (bl.a. .bike og .menu). Der står der mere om på Meebox’ side, hvor du også har mulighed for at skrive dig op til et nyhedsbrev, som holder dig orienteret.

Skal du have et domæne med et af de nye gTLD’er? Hvis ja, hvilket? Mon ikke Meebox skal have registreret et par stykker…

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Nyt kontor, ny fokus

Vi er flyttet – endelig! Meebox er pr. 1/12 fraflyttet det gamle kontor på Amagertorv, og vi er i stedet flyttet ind i St. Kongensgade 40H tæt ved Kgs. Nytorv. Der var tre ting ved det gamle kontor, som vi lærte på den hårde måde.

  1. Sørg for, at dit kontor er et sted, hvor du har din base. Et sted du kan fokusere og koncentrere dig.
  2. I forlængelse af 1), så sørg for at dit kontor ikke er et sted, hvor du konstant bliver forstyrret.
  3. Lad være med at have kontor direkte ud til Strøget, hvis ikke vinduerne er (meget!) lydisolerede. De, som kender Sanger-Søren, ved hvad jeg taler om.

Jeg fik taget par billeder under flytningen…

IMG_1612 IMG_1613Det er ikke fordi, at vi har så meget, som skal flyttes. Borde og stole tilhører kontoret, så det er primært vores egne skærme osv. Faktisk har vi ikke mere på kontoret af vores eget, end det kan være bag i Patrick’s Up! Til gengæld kunne Fischer og jeg ikke være der, så vi måtte gå.

IMG_1614 IMG_1616Vi er flyttet ind hos Netgroup i St. Kongensgade. Det giver rigtig god mening af flere grunde. Udover at de er en nøglepartner for os (så det gør en masse praktiske ting meget lettere, når vi bor sammen), så får vi i det nye kontor den base, som jeg efterlyser tidligere. Vi har fået vores eget lokale (som ikke ligger ud til Strøget!), hvor vi nu er flyttet ind.

IMG_1619 IMG_1620Det er vores super-sælger, Casper, som er på det første billede.

Så – nu er vi flyttet og faldet godt på plads. Det er lidt mindre, men til gengæld er der bedre plads til at udvide (der er et lokale magen til, lige ved siden af), vi er på et nyt kontor med ligesindede, og vi er kommet med i Danmarks (måske) bedste frokostordning. Så er det tilbage på sporet og fuld fart frem igen! Flytningen tog iøvrigt kun en formiddag, så det slap vi ret let udenom 🙂

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)

Så blev vi ramt igen – DNS Reflection

En lille måned er gået siden sidst, jeg fik skrevet noget. Ikke fordi, at jeg ikke gider og har mistet lysten – nej, vi har simpelthen bare så travlt, at bloggen ikke altid prioriteres.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan DNS Reflection Attack fungerer, og hvordan det kan bruges til at nedlægge et website, en server eller en hel udbyder. Det blev vi så ramt af igen. Ikke bare én gang, men faktisk 6 dage i streg. Samme tidspunkt, samme destination. Så kan man jo tænke lidt over dét…

Anyway, så kan man som ansvarlig systemadministrator selvfølgelig ikke bare lade dette stå til. Det er selvfølgelig politianmeldt, men ærligt talt – det kommer der sgu nok ikke noget ud af. Nej, vejen frem er at samarbejde med andre systemadministratorer verden rundt. De IP adresser, som angreb os, gjorde det jo ikke bevidst (i dette tilfælde). De blev misbrugt til det…

Vores overvågningssystemer opsamlede alle ip-adresser, som angreb os. Det var totalt set ca. 50.000 ip-adresser som gav den gas. Nogle sendte kun et par tusinde pakker, andre tættere på en million. Jeg skrev et lille script, som kunne analysere disse logs. Sammen med IP adresser, starttidspunkt, sluttidspunkt og type af angreb, så har jeg AS nummeret. Ved at gruppere alle IP adresser på AS nummeret og derefter slå abuse-adressen op, er resten faktisk rimelig ligetil.

Abusix.org stiller en service til rådighed, som gør det muligt at lave et reverse-DNS opslag af en IP, og modtage den administrative abuse-adresse tilbage. Det tog omkring 25 minutter at køre igennem for alle blokkene, men de opfordrer da også selv til at man tager den med ro når man laver opslag, så deres service ikke overbelastes. Jeg fik abuse adressen ud med flg. code snippet:

<?php
$ipparts = explode(".", $ip);
$revip = $ipparts[3] . "." . $ipparts[2] . "." . $ipparts[1] . "." . $ipparts[0];
$dns = dns_get_record($revip . ".abuse-contacts.abusix.org", DNS_TXT); $abusecontact = $dns[0]['txt'];
?>

Herefter genererede jeg en e-mail pr. abuse-adresse, som indeholdte en tekst alá den nedenfor og alle ip adresser som tilhører den gældende afdeling. Når man sender omkring 3000 abuse mails ud, er det meget optimistisk at håbe på svar fra dem alle. Alligevel er det positivt at opleve, at rigtig mange svarer tilbage, at de enten undersøger det, at de har løst det, eller beder om flere informationer for at kunne løse det. Så hvis du selv er sysadmin: Gør verden til et lidt bedre sted og sørg for at sende abuse mails ud, så vi kan få lukket så meget ned som muligt for de botnetværk.

Ha’ en god og DDoS-fri aften!

——

Dear abuse department

I am the lead system administrator at the Danish hosting company (…).

Recently, a major Distrubuted Denial of Service (DDoS) attack has been mounted on our primary company domain: (…)

The attack, which started October 8th 2013, had the single purpose of overloading our web-servers.

We do not yet know who is behind this attack, but we are sure that a number of hosts on your networks are taking part of it.

I have written scripts to analyze the log files, and provide a succinct report to each abuse department. I have attached all IP addresses related to your abuse department below, along with the time of the attack, number of hits from each IP address and the type of attack the IP address performed against us. This will hopefully make it easier for you to identify the offenders and take appropriate action.

We urge you to react quickly to this threat within your network, and to contact us at hostmaster@(…) if you have any questions, or would like to follow up on this email. We are very eager to hear your feedback in this matter.


Best regards,

Anders Eiler
CTO,
(…)

===================================================================================================================

Start Time Finish Time IP AS Country Last Protected Peak Rate/s Total Count Attack Vector
08 Oct 00:37:01 08 Oct 02:15:50 1.2.3.4 8997 RUS a.b.c.d 44 27076 Blocked Protocol – Temp Black-Listed
08 Oct 00:44:57 08 Oct 02:16:07 1.2.3.4 8997 RUS a.b.c.d 38 27138 Blocked Protocol – Temp Black-Listed
08 Oct 00:47:38 08 Oct 02:16:14 1.2.3.4 8997 RUS a.b.c.d 38 25659 Blocked Protocol – Temp Black-Listed

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

iPhone – nu med fingerscanner. Seriøst?

Okay, lad os lige stoppe op, gå et skridt tilbage, og se på hvad der sker.

Apple, verdens vel nok største leverandør af smartphones på globalt plan, har netop lanceret iPhone 5C (fy fa’en!) og iPhone 5S. Den nye 5S’er kommer med: Fingerscanner! Apple sælger den som “Fremtidens loginmekanisme” og “Uovertruffen sikkerhed”. Jaja, det er sikkert smart, nemt og hurtigt login, men…

Helt ærligt: Køber I virkelig den?

Your iPhone reads your fingerprint and knows who you are.

… “and knows who you are”. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Jeg har allerede redegjort for en del synspunkter overfor Apple, NSA og overvågning i det hele taget. Hvis jeg var NSA ville jeg tænke: “Hvorfor spilde milliarder på overvågning og dataindsamling, når folk kan give os det hele selv?”. Og det er det, som sker nu. De som påstår, at Apple ikke for altid gennem fingeraftryk og senere (mis)bruger det til alverdens formål – uanset hvad de selv påstår -, skal pakke sine ting og flytte tilbage til jordhulen.

Leg lidt med tanken: Hvis Apple (og alle, som indirekte heraf også har eller køber adgang) kender dit fingeraftryk og alle de andre informationer, der i forvejen opsamles om dig, hvad kan det så have af konsekvenser?

13 - 1

Lidt flere tanker på version2.dk.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)